Eccos nye stjerneskud i Kina kører i højt tempo og kender vigtigheden af efteruddannelse

Sarah Chu på kun 32 år er netop blevet headhuntet til at varetage stillingen som Marketingchef i Shanghai for den verdensomspændende skokæde Ecco. Hun er en kvinde med tårnhøje ambitioner, der er drevet af konstante udfordringer. Da Sarah Chu var en lille pige, var det ikke prinsessedrømmen, men drømmen om viden og en ph.d., der vakte interesse hos Eccos nye stjerneskud. Ønsket om hele tiden at blive klogere, udfordre sig selv og nå sine mål har altid været en drivkraft for Sarah Chu. Hun har altid været bekendt med vigtigheden af at dygtiggøre sig, hvilket tidligere på året gav pote, da hun modtog prisen ”Young Professionel of The Year” af det danske handelskammer i Kina.

Sarah Chu sidder aldrig stille. Det næste kortsigtede mål er, at lære de 3.000 forskellige kinesiske tegn, så hun kan lære at skrive og forstå præsentationer på kinesisk. Det er på denne måde hun hele tiden bevæger sig fremad og op i hierarkiet på arbejdspladsen. Hun startede efter økonomistudierne på CBS i en stilling hos Ecco i Amsterdam inden for retail. Og siden da har hun kun haft fokus på at dygtiggøre sig, arbejde med stort engagement og få karrierevalget til at gå op i en højere enhed med ønsket om familie. Sarah Chu har succes på både arbejdsfronten men i særdeleshed også hjemmefronten. For blot fem måneder blev hun mor til en lille dreng, og maner derfor myten til jorden om at en kvinde ikke kan have en topstilling og samtidig være mor. Sarah Chu fortæller, at arbejdsvanerne selvfølgelig har ændret sig en smule nu, men bestemt stadig tillader en topstilling i den verdensomspændende skokæde. Både morgener og aftener, når sønnen sover, har Sarah Chu computeren fremme for at følge trop med arbejdet.

Hun understreger, at alle kvinder selv skal have lov at bestemme, hvordan de ønsker at balancere arbejde og familieliv. Sarah Chu er i hvert fald eksemplet på, at det hele kan lade sig gøre.

Er du blevet inspireret af drivkraften og det høje tempo hos Sarah Chu, kan du selv tage et kig på dit næste kompetenceløft eller efteruddannelse hos IFPE her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin