Mobiltelefoner ødelægger dagdrømmene

Konstante notifikationer om opslag og beskeder får os til at tjekke mobilen flere gange dagligt.

Det konstante forbrug af smartphonen hver eneste gang vi har et øjeblik, ødelægger vores chance for at dagdrømme. Dagdrømmeri er ellers en god ting, mener Albert Gjedde, professor i neurobiologi hos Københavns Universitet.

Han siger, at dagdrømmeri styrker vores evne til at planlægge og træffe beslutninger.

Når vi dagdrømmer, gennemgår vi oplevelser, og tænker over fremtidige planer, der er baseret på vores erfaringer –en form for læringsproces.

Det hjælper blandt andet på vores evne til at forudse udfordringer og styrker vores kreativitet, siger han.

 Vi får en generation, der ikke planlægger

Problemet er, at når der dukker en notifikation op, bliver hjernen belønnet med dopamin.

Det gør os afhængige af at hele tiden skulletjekke, hvad der sker.

– Det betyder, at al den tid, vi skulle bruge på at planlægge vores fremtidige træk – det, jeg kalder dagdrømmeri – den går tabt, fordi vi hele tiden “er på”, siger Albert Gjedde i ‘Go’ morgen Danmark’.

Albert Gjedde frygter især konsekvenserne for den yngre del af befolkningen.

– En hel generation vokser op uden den her planlægningstrang, som vi andre er kommet til, fordi vi ikke havde smartphones, dengang vi var omkring puberteten.

– Det får de konsekvenser, at de kommer til at handle impulsivt og kommer til at møde ting, de ikke har forudset. Man får, så at sige, en tilværelse og et samfund i konstant krise, fordi der er nogle ting, der sker hele tiden, der ikke er styr på, lyder det fra professoren.

Derudover kan det konstante brug af smartphonen påvirke vores empati, samt evne til at opbygge almindelige menneskelige relationer.

Hos IFPE sætter vi fokus på hjernen og læring. Læs mere her

Kilde TV2 10 juli 2017

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Tag en middagslur og præstér bedre

Forskere fra University of Pensylvania har fundet frem til, at en lur efter frokost faktisk kan gavne din hjerne og få dig til at præstere lige så godt, som var du fem år yngre. Luren skal vare godt en time for at opnå den bedste effekt, hverken mere eller mindre.

Undersøgelsen viste at de testpersoner, der havde taget en lur på gennemsnitligt 63 minutter efterfølgende klarede sig bedst, da de blev udsat for en række forskellige hukommelses- og matematikopgaver.

De testpersoner, der ikke tog en lur eller sov enten mere eller mindre end en time klarede sig fire til seks gange dårligere ved de forskellige opgaver end de testpersoner, der tog en lur på lige omkring en time.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer på baggrund af deres forsøgsresultater, at ”lure på en vis længde kan kobles til bedre kognition”. Ved kognition skal der forstås ”evnen til at forstå nye sammenhænge og lære nye ting gennem tanker, oplevelser og sanser”.

Så nu er der endelig belæg for at tage en velfortjent middagslur i hverdagen. Det vil dog nok stadig kræve en del overtalelse, at overbevise chefen omkring idéen, men nu har du i hvert fald fået den videnskabelig argumentation.

Du kan læse meget mere om hjernen samt hvordan den fungerer her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin