Mobiltelefoner ødelægger dagdrømmene

Konstante notifikationer om opslag og beskeder får os til at tjekke mobilen flere gange dagligt.

Det konstante forbrug af smartphonen hver eneste gang vi har et øjeblik, ødelægger vores chance for at dagdrømme. Dagdrømmeri er ellers en god ting, mener Albert Gjedde, professor i neurobiologi hos Københavns Universitet.

Han siger, at dagdrømmeri styrker vores evne til at planlægge og træffe beslutninger.

Når vi dagdrømmer, gennemgår vi oplevelser, og tænker over fremtidige planer, der er baseret på vores erfaringer –en form for læringsproces.

Det hjælper blandt andet på vores evne til at forudse udfordringer og styrker vores kreativitet, siger han.

 Vi får en generation, der ikke planlægger

Problemet er, at når der dukker en notifikation op, bliver hjernen belønnet med dopamin.

Det gør os afhængige af at hele tiden skulletjekke, hvad der sker.

– Det betyder, at al den tid, vi skulle bruge på at planlægge vores fremtidige træk – det, jeg kalder dagdrømmeri – den går tabt, fordi vi hele tiden “er på”, siger Albert Gjedde i ‘Go’ morgen Danmark’.

Albert Gjedde frygter især konsekvenserne for den yngre del af befolkningen.

– En hel generation vokser op uden den her planlægningstrang, som vi andre er kommet til, fordi vi ikke havde smartphones, dengang vi var omkring puberteten.

– Det får de konsekvenser, at de kommer til at handle impulsivt og kommer til at møde ting, de ikke har forudset. Man får, så at sige, en tilværelse og et samfund i konstant krise, fordi der er nogle ting, der sker hele tiden, der ikke er styr på, lyder det fra professoren.

Derudover kan det konstante brug af smartphonen påvirke vores empati, samt evne til at opbygge almindelige menneskelige relationer.

Hos IFPE sætter vi fokus på hjernen og læring. Læs mere her

Kilde TV2 10 juli 2017

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Gravide skal have hjælp til at undgå sygemeldinger

Gravide kvinder har i gennemsnit 48 sygedage inden deres barsel begynder. Det er alt for højt og bør forebygges, mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

Der er naturligvis et utal af årsager til sygedagene, og derfor bør vi være bedre til at møde den enkelte og tilbyde hjælp og vejledning allerede tidligt i graviditeten.

Tallet dækker både over gravide med store gener, som må sygemeldes i flere måneder, og over andre, der har få sygedage.

Sygedage kan forebygges

Ifølge Pia Olsen Dyhr bør vi kunne forebygge mange af sygedagene. På den baggrund foreslår SF, at alle gravide skal have ret til mindst to forebyggende besøg af en jordemoder på deres arbejdsplads under graviditeten.

På dagsordenen kan der være, hvilke udfordringer der kan være ved den enkeltes arbejde i forhold til graviditeten. Jordemoderen kan dermed selv se, hvilke arbejdsopgaver kvinden har og forudse eventuelle problemer, før de opstår.

Norges har en forsøgsordning

I Norge har de opnået flotte resultater med en forsøgsordning. Der har gravide fået tilbud om tre jordemoderbesøg. Resultatet var at sygefraværet blev bragt ned fra 17 uger til seks uger.

Forsøgsordningen er dog ikke gratis. Omkring 60 millioner ifølge SF’s beregninger. Men på den anden side kan pengene tjenes ind, ved at de ekstra arbejdsdage vil give flere skatteindtægter, og samtidig vil det offentlige spare millioner på sygedagpenge.

Venstre og dansk arbejdsgiverforening er umiddelbart positive overfor forslaget.

Hos IFPE sætter vi fokus på sygefraværet og inviteret derfor til Temadag om Sygefravær. Læs mere her

Kilde – Pia Olsen Dyhr, TV2 25. juli 2017

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Sig stop! Fire trin til forebyggelse af stress

Stress er efterhånden blevet reglen mere end undtagelsen på de danske arbejdspladser. Det er således ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt stress er til stede men i højere grad i hvilket omfang. Det er derfor essentielt, at du som medarbejder er bevidst om, hvordan du bedst håndterer og forebygger stress i hverdagen. 

Stress er en tilstand af anspændthed og manglende motivation. Vedvarende og langvarig stress kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte, og det er derfor vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad der er årsag til denne tilstand. Stress er i mange tilfælde arbejdsrelateret, og her kan det være brugbart med konkrete redskaber, som den enkelte kan bruge til at forebygge stress i det daglige. STOP! er et lille men effektivt værktøj mod stress, som yderligere kan hjælpe til at have fokus på det vigtigste. Det er simpelt og består af fire trin, som er repræsenteret af de fire bogstaver i ordet STOP.

Trin 1: Stop op
Når du er i gang med en opgave, eller du skal til at gå i gang med at lave noget nyt, så kan det være givende at stoppe op og tage en time out. Dette er selvfølgelig især vigtigt, hvis du føler, at du er ved at miste overblikket, men det kan også være en god ide at gøre det til en vane minimum at gøre det en gang i timen. Når du er stoppet op, udfører du derefter de resterende tre trin.

Trin 2: Træk vejret
Ved at fokusere og arbejde med vores vejrtrækning kan vi opnå ro og reducere vores stressniveau. Ved at trække vejret på følgende måde vil du opleve større kontrol over din vejrtrækning. Tæl langsomt til 8 mens du trækker vejret ind, tæl langsomt til 4 mens du holder vejret og tæl langsomt til 4 mens du ånder ud. Øvelsen skal gerne gentages 5-10 gange, og det er vigtigt, du fokusere på dit åndedræt imens. Herefter kan du forsætte med det næste trin.

Trin 3: Observér
Næste trin handler om at observere situationen. Her skal du være opmærksom på, hvordan du har det både fysisk og psykisk, så du hele tiden mærker efter, om du har det godt. Hvilke tanker kører rundt i hovedet på dig, og har du overblikket? Husk at kigge dig omkring, så du også har føling med, hvad der sker rundt om dig. Når du har gjort dette, er du klar til det sidste trin.

Trin 4: Planlæg
Det sidste trin omhandler din planlægning, som skal bidrage til at skabe overblik i dine opgaver. To-do listen er her et fint værktøj, da du på den måde gør det overskueligt for dig selv, hvad du skal eller bare gerne vil have gjort. Her er det vigtigt, at det er en fysisk liste, og ikke bare noget du har i dit hoved. Det kan endda være nyttigt at skrive punkter som pause og en hurtig snak med kollegerne på listen, så du husker de små pusterum i hverdagen. Det virker måske banalt, men listen kan ligeledes hjælpe med at udvælge, hvad der er vigtigst netop nu. På den måde giver STOP! dig automatisk en chance for at overveje, om du bruger din tid hensigtsmæssigt eller ej.

IFPE inviterer dig og dine kolleger til konferencen ”Stresskonferencen 2017 – Find balance i arbejdslivet”, hvor du som deltager vil få indsigt i stress som fænomen, samt hvordan du forebygger og behandler stress. Hvis I tilmelder jer  inden den 29 juni kl. 16.00 med rabatkoden ”HR-STRESS” tilbydes I en deltagerpris á kun kr. 6.500 (normalpris kr. 9.000). Slå til nu og start kampen mod stress i dag!

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Danskerne er gladest på jobbet

Igen er danskerne blevet udnævnt til de gladeste på jobbet i en international undersøgelse. Se http://www.ifpe.dk/bestsellere/hr-konsulent-uddannelsen.html

Der kan være mange grunde til, at netop danskerne ligger højest på listen, og ganske givet ligger et komplekst samspil af flere faktorer bag. Nogle af disse faktorer kan være følgende: Rimelige arbejdstider, lav magtdistance, generøs arbejdsløshedsforsikring, konstant læring og et decideret fokus på arbejdsglæde. Disse faktorer er Danmark ikke alene om at besidde og udnytte til at skabe bedre arbejdsglæde, men vi ligger højt på alle disse faktorer, hvilket kan udgøre den afgørende forskel. Og glæden kommer ikke kun medarbejderne til gode. Undersøgelser påviser, at glade medarbejdere er mere produktive og innovative, og at glade arbejdspladser af disse årsager tjener flere penge. Dermed kan førstepladsen være med til at forklare, hvorfor Danmark har nogle af verdens mest produktive medarbejdere og hvorfor vi har klaret os så fornuftigt i løbet af finanskrisen.

Læs mere her 

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Historien bag Ebays succes

Succesfulde virksomheder dør oftere, fordi de ikke konfronterer deres svagheder end, fordi de ikke bruger deres styrker. 

Succesfulde organisationer har ofte mere end svært ved at konfrontere deres svagheder og gøre noget ved dem. Hvorfor? Det skyldes først og fremmest at succes skaber en bekvemmelighed, som gør, at man lærer at leve med sine svagheder. Dernæst skyldes det, at de dele af organisationen, der skaber succesen, ofte kamouflerer de dele af organisationen, der trækker i den modsatte retning. Sony er et godt eksempel på dette problem. Læs mere www.minimba.dk 

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Bestyrelser – Dårlig kommunikation

Bestyrelsesformænd skal være bedre til at kommunikere med aktionærerne. Det mener flertallet i undersøgelser foretaget af Nyhedsbrev for Bestyrelser. Se http://www.ifpe.dk/mcb.html

Kvalitet i sig selv sælger ikke. Det afgørende er, at forbrugerne opfatter, at de får kvalitet for pengene. Ud fra denne simple forretningslogik synes corporate governance tankegangen i de danske bestyrelser at stå med et alvorligt problem: Gennem en årrække har man arbejdet målrettet for at forbedre kvaliteten af bestyrelsesarbejdet og dermed koblingen mellem et selskab og dets ejere. Men disse ejere – aktionærerne – synes at være skeptiske overfor, om det hele kommer dem til gode. De ved nemlig ikke særlig meget om hverken bestyrelsen eller bestyrelsesformanden, fordi han gemmer sig. I Nyhedsbrev for Bestyrelsers undersøgelser svarer to tredjedele af aktieanalytikerne og porteføljemanagerne således nej til et spørgsmål om, hvorvidt bestyrelsesformænd generelt er gode nok til at kommunikere med stakeholdere herunder professionelle investorer. 80 pct. mener, at bestyrelsesformænd bør være mere synlige i offentligheden og optræde som selskabernes ambassadører.

Få et større indblik i bestyrelsesarbejde her 

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Arbejdsugen stiger 43 timer

Arbejdsugen skal stige med 43 timer, hvis Danmark skal fastholde sin velstand og velfærd, mener DI. De store offentlige fagforbund er klar til at forhandle arbejdstid. 

Et ambitiøst DI -forslag om at øge den årlige arbejdstid med 43 timer – svarende til en knap en time om ugen – mødes af konstruktive toner fra to af fagbevægelsens største forbund, FTF og FOA, som organiserer mere end en halv million offentligt ansatte. Et af DI ‘s forslag er blandt andet, at forøgelsen af arbejdstiden skal ske ved, at de offentligt ansatte arbejder lige så mange timer som de ansatte i den private sektor, ligesom DI mener, at skattesystemet skal bidrage til at få folk til at arbejde flere timer.

Læs mere her

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Rift efter unge ledere

Topleder-potentiale afslører sig allerede i 30-40 års alderen. Efter de 50 er løbet kørt, hvis man ikke har gjort sig bemærket i de rigtige job.

Omkring de 40 år sker der noget. Måske ser man sig i spejlet og tænker: Jeg orker det ikke. Måske har man fundet ud af, at man bare ikke har det, der skal til. I hvert fald drømmer færre om en topleder-stilling, efter de har rundet 40 år. Det viser en undersøgelse lavet af organisationen Lederne. I aldersgruppen under 40 år drømmer to af tre ledere (68 pct.) om en dag at indtage hjørnekontoret og styre virksomheden. I aldersgruppen 41-50 daler interessen. Her er det kun halvdelen, som stadig har toplederambitioner. En anden forklaring på de nedadgående topchefambitioner er, at dem, som virkelig vil, allerede har sat sig i topjobbet.

Sæt skub i ledelsespotentialeth http://epu.dk/minimba.htm

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Lønsamtaler i fokus

En højesteretsdom illustrerer vigtigheden af, at man som arbejdsgiver er opmærksom på at indkalde medarbejdere til lønsamtale, selv om medarbejderen er på barsels-eller forældreorlov. 

Sagen drejede sig om en kvindelig indkøbsassistent, der gik på barselsorlov i august 2006 og vendte tilbage fra forældre-orlov i august 2007. Det var oplyst under sagen, at arbejdsgiveren i foråret 2007 afholdt sædvanlige MUS-og lønsamtaler med virksomhedens medarbejdere, og at disse samtaler i langt de fleste tilfælde resulterede i månedlige lønstigninger, som gennemsnitligt lå over de 700 kroner. pr. måned i lønforhøjelse, som den kvindelige indkøbsassistent rejste krav om under sagen. Det var endvidere oplyst, at virksomheden dog ikke afholdt MUS-og lønsamtaler med medarbejdere, der var på barsels- eller forældreorlov. Den kvindelige indkøbsassistent fik således først en lønstigning med virkning fra 1. marts 2008. Det fremgår af ligelønsloven, at der ikke må finde lønmæssig forskelsbehandling sted af mænd og kvinder. Det indebærer, at en arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn og lønvilkår for det samme stykke arbejde.

Ønsker du at have ekspertise inden for HR, se IFPE’s’s MasterClass i Human Resource Management.

Kontakt os for mere information omkring uddannelsen og deltagerrabat på info@ifpe.dk eller på tlf. 39658822.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Konflikter kan give nyttig viden og føre til bedre arbejdsgange

Når mennesker interagerer, opstår der næsten uundgåeligt konflikter. På trods heraf er konflikter på arbejdspladsen faldende, blandt andet på grund af ledelsesmæssigt fokus. 

Man vil næsten altid forbinde konflikter med noget negativt, grimt og ubehageligt, men er konflikter altid destruktive? Ifølge Vibeke Skytte, direktør hos Lederne, er svaret nej. Selvom de fleste helst undgår konflikter, kan en potentiel konflikt, som tages i opløbet, blive løst til alles tilfredshed. Vibeke Skytte er derfor ikke af den opfattelse, at konflikter bør undgå, da de kan være enormt lærerige og føre til god viden, dialog og løsninger, hvis de håndteres konstruktivt og får lov til at udvikle sig.

En nyere undersøgelse hos Lederne viser, at der bliver længere imellem konflikter på jobbet. I 2014 betragtede 20% af lederne konfliktniveauet på arbejdspladsen som højt/meget højt, mens tallet nu udgør 13%. Der er således tale om næsten en halvering på blot to år. Udviklingen afspejler for det første det faktum, at virksomhederne generelt klarer sig bedre nu end for to år siden, hvor mange stadig mærkede efterveer af finanskrisen. For hvis der er noget, som kan danne grobund for konflikter, er det, hvis virksomheden er økonomisk presset, og som konsekvens heraf må afskedige en række medarbejdere. Derudover afspejler udviklingen det ledelsesmæssige fokus på konflikthåndtering og på at skabe en kultur, hvor konflikter tages i opløbet, og hvor konstruktiv kritik er velkommen.
På trods af den faldende kurve, er der imidlertid stadig arbejdspladser, som oplever negative konflikter. Løsningen herpå synes at være den ledelsesmæssige opmærksomhed og inddragelsen af medarbejderne.
Ifølge Vibeke Skytte handler konfliktløsning således i højt grad af et godt sammenhold, hvor man har tillid til hinanden, arbejder for det fælles mål og deler værdier i forhold til at løse kerneopgaven. Selvom det er umuligt at undgå alle konflikter, er det muligt at nedbringe antallet og løse de enkelte konflikte ud fra en konstruktiv tilgang. Konflikter er således ganske frugtbare, hvis man borer ned i substansen, frem for at vælge den konfliktsky model.

Ønsker du et nærmere kendskab konflikter og den effektive håndtering heraf, kan du læse mere her 

facebooktwittergoogle_pluslinkedin
1 2 3 10