Mobiltelefoner ødelægger dagdrømmene

Konstante notifikationer om opslag og beskeder får os til at tjekke mobilen flere gange dagligt.

Det konstante forbrug af smartphonen hver eneste gang vi har et øjeblik, ødelægger vores chance for at dagdrømme. Dagdrømmeri er ellers en god ting, mener Albert Gjedde, professor i neurobiologi hos Københavns Universitet.

Han siger, at dagdrømmeri styrker vores evne til at planlægge og træffe beslutninger.

Når vi dagdrømmer, gennemgår vi oplevelser, og tænker over fremtidige planer, der er baseret på vores erfaringer –en form for læringsproces.

Det hjælper blandt andet på vores evne til at forudse udfordringer og styrker vores kreativitet, siger han.

 Vi får en generation, der ikke planlægger

Problemet er, at når der dukker en notifikation op, bliver hjernen belønnet med dopamin.

Det gør os afhængige af at hele tiden skulletjekke, hvad der sker.

– Det betyder, at al den tid, vi skulle bruge på at planlægge vores fremtidige træk – det, jeg kalder dagdrømmeri – den går tabt, fordi vi hele tiden “er på”, siger Albert Gjedde i ‘Go’ morgen Danmark’.

Albert Gjedde frygter især konsekvenserne for den yngre del af befolkningen.

– En hel generation vokser op uden den her planlægningstrang, som vi andre er kommet til, fordi vi ikke havde smartphones, dengang vi var omkring puberteten.

– Det får de konsekvenser, at de kommer til at handle impulsivt og kommer til at møde ting, de ikke har forudset. Man får, så at sige, en tilværelse og et samfund i konstant krise, fordi der er nogle ting, der sker hele tiden, der ikke er styr på, lyder det fra professoren.

Derudover kan det konstante brug af smartphonen påvirke vores empati, samt evne til at opbygge almindelige menneskelige relationer.

Hos IFPE sætter vi fokus på hjernen og læring. Læs mere her

Kilde TV2 10 juli 2017

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Gravide skal have hjælp til at undgå sygemeldinger

Gravide kvinder har i gennemsnit 48 sygedage inden deres barsel begynder. Det er alt for højt og bør forebygges, mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

Der er naturligvis et utal af årsager til sygedagene, og derfor bør vi være bedre til at møde den enkelte og tilbyde hjælp og vejledning allerede tidligt i graviditeten.

Tallet dækker både over gravide med store gener, som må sygemeldes i flere måneder, og over andre, der har få sygedage.

Sygedage kan forebygges

Ifølge Pia Olsen Dyhr bør vi kunne forebygge mange af sygedagene. På den baggrund foreslår SF, at alle gravide skal have ret til mindst to forebyggende besøg af en jordemoder på deres arbejdsplads under graviditeten.

På dagsordenen kan der være, hvilke udfordringer der kan være ved den enkeltes arbejde i forhold til graviditeten. Jordemoderen kan dermed selv se, hvilke arbejdsopgaver kvinden har og forudse eventuelle problemer, før de opstår.

Norges har en forsøgsordning

I Norge har de opnået flotte resultater med en forsøgsordning. Der har gravide fået tilbud om tre jordemoderbesøg. Resultatet var at sygefraværet blev bragt ned fra 17 uger til seks uger.

Forsøgsordningen er dog ikke gratis. Omkring 60 millioner ifølge SF’s beregninger. Men på den anden side kan pengene tjenes ind, ved at de ekstra arbejdsdage vil give flere skatteindtægter, og samtidig vil det offentlige spare millioner på sygedagpenge.

Venstre og dansk arbejdsgiverforening er umiddelbart positive overfor forslaget.

Hos IFPE sætter vi fokus på sygefraværet og inviteret derfor til Temadag om Sygefravær. Læs mere her

Kilde – Pia Olsen Dyhr, TV2 25. juli 2017

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Tag en middagslur og præstér bedre

Forskere fra University of Pensylvania har fundet frem til, at en lur efter frokost faktisk kan gavne din hjerne og få dig til at præstere lige så godt, som var du fem år yngre. Luren skal vare godt en time for at opnå den bedste effekt, hverken mere eller mindre.

Undersøgelsen viste at de testpersoner, der havde taget en lur på gennemsnitligt 63 minutter efterfølgende klarede sig bedst, da de blev udsat for en række forskellige hukommelses- og matematikopgaver.

De testpersoner, der ikke tog en lur eller sov enten mere eller mindre end en time klarede sig fire til seks gange dårligere ved de forskellige opgaver end de testpersoner, der tog en lur på lige omkring en time.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer på baggrund af deres forsøgsresultater, at ”lure på en vis længde kan kobles til bedre kognition”. Ved kognition skal der forstås ”evnen til at forstå nye sammenhænge og lære nye ting gennem tanker, oplevelser og sanser”.

Så nu er der endelig belæg for at tage en velfortjent middagslur i hverdagen. Det vil dog nok stadig kræve en del overtalelse, at overbevise chefen omkring idéen, men nu har du i hvert fald fået den videnskabelig argumentation.

Du kan læse meget mere om hjernen samt hvordan den fungerer her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Væk med antibiotika

Det skal ikke være ligeså let som tidligere at få en recept hos lægen. Derfor må vi i højere grad være opsat på at klare nogle sygdomme uden brug af antibiotika.

Ca. hver fjerde recept skal væk

Der vil blive lagt et loft over, hvor meget antibiotika de praktiserende læger og sygehuslægerne samlet set må udskrive årligt. Og disse tal vil løbende blive målt.

Inden ultimo 2020 skal ca. hver fjerde antibiotikarecept hos de praktiserende læger være skåret væk.

Med andre tal vil det svare til ca. 350 antibiotikarecepter per 1000 borgere. Derudover skal sygehuslægernes brug af kritisk vigtige antibiotika reduceres med ti pct.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger i et interview til TV2:

“Det er i vores egen interesse, at vi ikke bruger penicillin til små betændelsestilfælde”

“For det kan gå ud over syge og ældre, svækkede mennesker, hvis vi pludselig ikke kan behandle en lungebetændelse”.

Vent og se-recepter bliver det nye

Fremover kan lægerne bruge vent og se-recepter, der først må indløses efter nogle dage, hvis den givne tilstand ikke forbedres.

Det bliver myndighedernes job at holde nøje øje med antibiotikaforbruget de enkelte sygehusafdelinger og i de enkelte læge- og tandlægepraksis.

VRE-bakterie er blandt årsagerne

Fagchef og overlæge Brian Kristensen fra Statens Serum Instriut understreger, at ovennævnte loft haster.

Blandt andet fordi antallet af danskere, der er smittet med den multiresistente VRE-bakterie, er tidoblet på blot fire år. I et interview til Jyllandsposten siger han:

“Det er stærkt bekymrende. Så selv om det ikke er sjovt at se sit barn have feber og mellemørebetændelse, har det en pris at nedbringe antibiotikaforbruget. Den skal vi som patienter, læger og samfund være villig til at betale – også når vi må melde os syge fra arbejdet, fordi det tager lidt længere tid at blive raske”.

Hos IFPE udbyder vi en lang række nyheder, kurser og uddannelser indenfor sundhed. Læs mere om Medicinhåndtering her og sørg for at holde dig helt opdateret her.

Kilde www.TV2.dk 4. juli 2017

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Sådan undgår du at tage for meget på i løbet af sommeren

Sommeren er et af de mere “farlige” tidspunkter på året ift. kilokontoen. For mange betyder sommeren og den ekstra fritid en ekstra drink, afslapning i varmen og lidt mindre motion.

Men selvom man ikke nødvendigvis gør alle disse ting, kan der alligevel godt komme ekstra kilo på. Så hvordan kan man undgå at blive “feriefed”?

1 – Pas på med at tro at du får dyrket en masse motion

For mange mennesker betyder ekstra fritid, at tingene har lettere ved at blive skubbet. Flere vælger derfor at skubbe motionen, da der pludselig er så meget tid til at motionere. Motionen risikerer derfor at blive udsat, time efter time og dag efter dag.

Resultatet er, at mange motionerer mindre på ferien, end i en rygende travl hverdag. Et råd kunne derfor at lægge en ret stringent motionsplan for ferien, og eksekvere på denne. Evt. sammen med dem man rejser med, så i kan holde hinanden op på det.

2 – Eftermiddags isen 

Mange indtager et stykke frugt om formiddagen eller eftermiddagen. Frugt er fint, og feder ikke så meget, som nogle hævder. Med mindre, at den kommer i form af friskpressede juicer, der har et kalorieindhold tilsvarende en cola.

For nogle kan der dog være det problem, at hverdagens eftermiddagsfrugt erstattes af en flødeis på ferien. Det kan hurtigt blive noget rod. Sammenligning en banan vs en Magnum: Der er 2,5 gange så mange kalorier i magnummen. Gennem en lang ferie kan en Magnum om dagen (i stedet for bananen) tegne sig for trekvart kilo.

Ser du det som din ret at få is på ferien (hvilket du så absolut skal have lov til), så prøv at nøjes med en sorbetis i hverdagen og gemme de flødeisene.

3- Salat er godt – men pas på hvad du indtager bagefter

Fx snupper du lige en ristet pølse til for at stille den lille sult, som kyllingebrystet efterlod? Ja, så kom der 250 kcal indenbords. Og det er uden sennep og ketchup. Eller med andre ord en halv plade Ritter Sport!

I stedet for pølsen kan du eventuelt tage et ekstra kyllingebryst. Det giver dig kun halvt så mange kalorier.

4 – Flydende kalorier

Ja, vi kender den vidst allesammen, men den er nødt til at blive nævnt. Drikke er ofte fyldt med kalorier.
Selv en juice er fyldt med kalorier, men det stopper ikke der. Øl, vin, cocktails, café drikke og sodavand. Hvad du præcist indtager af Kcal afhænger naturligvis både af mængden samt hvad du drikker.

En halv liter øl giver dig 190-250 kcal alt afhængig af øllen.
En flaske vin ligger på ca 500 kcal. Snup sådan en, eller hvad der svarer til, fjorten dage i træk, og du er et kilo tungere.

Er du typen der nyder en cocktail eller to skal du passe på.

Sommerdrikken Strawberry Daiquiri indeholder 220 Kcal, En Pina Colada 650-700 Kcal (eller to store poser Haribo Matador mix), Mojito 242 kcal osv. Der er altså rigelig med kalorier at undgå ved ikke at bestille de klassiske sukkerholdige cocktails. Vil du absolut have en cocktail, så prøv de mere “rene” af slagsen, fx Gin & Tonic. Med 4 Cl Gin og 10 Cl tonic vil du indtage 122 kcal.

Det bedste råd omkring drikke er at slukke tørsten i vand, og evt. en lightsodavand.

Hos IFPE har vi fokus på sundhed og velvære. Tag et kig i vores store kursuskatalog her og læs nærmere om eksempelvis sundhedskonferencen.

God sommerferie!

 

Børsen 3. juli 2017

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Hvad koster det egentligt at gå til lægen?

I 2003 blev det gjort muligt for praktiserende læger at holde kontakt med deres patienter over e-mail. Det blev nemlig en mulighed, at gøre sin lægepraksis tilgængelig på nettet i det år. I 2009 blev det dog et krav fra staten, at alle lægepraksisser i landet var online. Ikke kun fordi det var smart, men også fordi det var billigt.

For hvad koster det egentligt staten, hver eneste gang vi går til lægen? 
Det er meget stor forskel på, hvad lægens tid koster. Til at starte med får alle praktiserende klinikker 418,24 kr. årligt pr. patient, der er tilmeldt deres klinik. I gennemsnit har danske lægepraksisser omkring 1.600 patienter, hvilket betyder, at den almene lægepraksis modtager omkring 669.184 kr. årligt fra Regionen. Derudover, kan lægen opkræve forskellige beløb for konsultationer ved at vælge imellem 200 forskellige ydelser. En konsultation, hvor patienten møder op koster Regionen 138,94 kr., hvor i mod en e-konsultation koster 43,67 kr. Til sammenligning koster en telefonisk konsultation 27,21 kr.

Læs mere om den danske sundhed på IFPE’s hjemmeside.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

De 9 skjulte tegn på kræft i mundhulen

Kræft i mundhulen er en kræftform der rammer flere og flere i de senere år. Dette har gjort, at britiske sundhedsmyndigheder har offentliggjort en liste med de vigtigste symptomer, du skal holde øje med.

I halvfemserne fik i gennemsnit 8 ud af 100.000 kræft i mundhulen, hvor det i dag drejer sig om hele 13 ud af 100.000. Derudover så man en stigning på 8 procent fra 2011 til 2012. Både danske og britiske læger mener, at stigningen skyldes et forhøjet antal af folk, der smittes med HPV-virus, grundet ændrede seksualvaner, men også blandet med rygning og alkohol.

Hold øje med de følgende 9 symptomer:
1. Ømme sår i munden
2. Usædvanlige klumper i munden eller lymfekirtlerne i halsen, som ikke forsvinder
3. Smerter eller besvær med at synke
4. Ændringer i din stemme eller taleproblemer
5. Uventet vægttab
6. Blødninger eller følelsesløshed i munden
7. En eller flere tænder, der bliver løse uden nogen åbenlys årsag
8. Besvær med at bevæge din kæbe
9. Røde eller hvide pletter i munden – disse er almindelige og meget sjældent et symptom på kræft, så gå til en specialist, hvis du har dem.

Læs mere om sundhed på http://www.ifpe.dk/#home-category

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Dagens sunde tip: Citroner i soveværelset

Dagens gode råd: Det her sker med kroppen, hvis du har citroner i soveværelset. Citronen har mere end bare en flot farve og frisk dugt – Den syrlige frugt har mange gavnlige effekter, der kan hjælper netop dit helbred. Og med dagens råd, finder du af, at du ikke en gang behøver at spise citrusfrugten, for at få gavn af dens mange fordele. En citron er smækfuld med vitaminer – vi putter den i maden, i et glas vand mv. Men det nye er, at du skal have dem i soveværelset.

Skær tre citroner over hver eneste aften, og læg dem på natbordet. Citronen vil ikke bare rense luften på dit soveværelse men giver også værelset en dejlig frisk duft. Citronen kan have lindrende virkninger på astma og forkølelse, og vil dermed kunne forbedre dit åndedrag. Noget der sikkert chokerer mange er, at citronerne kan modvirke tømmermænd! – så ja, hvorfor ikke bare komme i gang med det samme.

Læs mere om sundhed på http://www.ifpe.dk/#home-category

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

10 gode råd til en sund fordøjelse

Det er de færreste, der tænker over, at en usund tarmflora kan medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, og en stor del af befolkningen oplever, at maven slår knuder, fordi livsstilen er gal. Det koster årligt Danmark millioner af kroner, når forstoppelse og dårlig tarmflora resulterer i alvorlige livsstilssygdomme. Din tarmflora er altså altafgørende for dit helbred og dermed, hvor udsat du er over for livsstilssygdomme. Vi bør derfor fokusere mere på dette lavest rangerende organ. Læs mere her!

Her får du du 10 gode råd om kostfibre til at starte med: 

  • Spis 25-35 gram kostfibre om dagen
  • Find fibrene – bønner, bælgfrugter, frugt, korn mv.
  • Fibre fremmer fordøjelsen
  • Vandopløselige fibre som grøntsager, frugter mv. sænker mængden af kolesterol i blodet.
  • Ikke vandopløselige fibre som findes i kornprodukter modvirke tarmsygdomme.
  • Symptomer på mangel af kostfibre: Tynd mave, svimmelhed, uren hud, tarmluft og mavepine.
  • Kostfibre slanker og hodler maven beskæftiget
  • Drik mere vand, da fiberrige fødevarer kræver væske
  • Forebygger sygdomme på længere sigt
  • Og kom så i gang!

IFPE inviterer indenfor til temadagen “Tarmflora – nøglen til et sundt helbred” i samarbejde med eksperterne Peder Worning, Mette Borre og Umahro Cadogan. På denne dag vil du få redskaber til at booste din tarmflora og sikre din sundhed i mange år frem.

Helt indtil i morgen kl. 16.00 får du en eksklusiv kampagnepris, hvis du anfører rabatkoden “TARMFLORA-HR” i kommentarfeltet ved tilmelding.

Kampagnepris: kr. 3.500 (normalpris kr. 4.500).
3 deltagere til en pakkepris á kr. 9.000 (spar kr. 4.500).
5 deltagere til en pakkepris á kr. 13.000 (spar kr. 10.500).

Læs mere om det spændende kursus her!

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Demens – et liv med indhold

Hvert tredje sekund rammes et menneske af en demenssygdom på verdensplan. Det viser den netop offentliggjorte årsrapport fra den internationale Alzheimerforening, Alzheimer’s Disease International. Og hver gang et nyt menneske rammes af demens, stiger de offentlige udgifter også på området. Demens ændrer hvert år livet for mange danskeres liv. I takt med at vi bliver ældre og ældre, forventes antallet af demenstilfælde at stige de kommende år. Der er altså brug for en seriøs og alvorlig indsats, der kan forebygge, at vores nærmeste rammes. 

Der findes mange årsager til demens, og i visse tilfælde kan sygdommen også være arvelig. Årsager til demens kan være sygdomme i hjernens kar, vitaminmangel, stofskiftefejl og alkoholmisbrug. Sygdommen påvirker bl.a. hukommelsen, intellektuelle funktioner og følelsesliv. Risikoen for at få sygdommen stiger med alderen, og selvom man ikke med sikkerhed kan undgå demens, er der mange ting, man kan gøre for at mindske risikoen. På landsplan er Alzheimerforeningen i gang med en større forebyggende indsats, men hvad kan du selv gøre lige nu? Vi har samlet 5 stærke råd, som alle kan starte med i dag.

5 gode råd:
• Hjernegymnastik
• Vær social
• Bevæg dig
• Spis sundt
• Undgå tobak og alkohol

Det er vigtigt at holde hjernen aktiv. Lær f.eks. at spille et nyt instrument, uddan dig, læs bøger, lav krydsord og soduko. Sørg for at lave gymnastik for hjernen, så du på den måde holder den smidig og i god form.

En anden ting, du kan gøre, er at være social. Det er ikke så vigtigt, hvad der bliver lavet, bare man er sammen med andre mennesker, og at man bliver ved med at lære nye mennesker at kende. Venskaber og det at være sammen med andre mennesker viser sig at have en positiv virkning på ens helbred og trivsel. Det kan være alt fra at gå en tur sammen, lave mad, melde sig til sport, blive frivillig eller starte på aftenskole. Så længe man snakker og engagerer sig i andre mennesker og deres behov.

Ligesom hjernen skal kroppen også holdes i gang. Motion er godt mod demens men nedsætter også risikoen for mange andre sygdomme. Når du bevæger dig, frigiver det nogle helt bestemte hormoner i din krop, som gør, at du bliver mere glad. Du behøver dog ikke at løbe et marathon. Lidt er også godt, og det er måske en god mulighed for at bevæge dig sammen med andre.

Det kommer ikke som en overraskelse, men grøntsager er sunde, og risikoen for demens mindskes ved at spise varieret. Hvis du spiser salat, grøntsager, fuldkorn, frugt og fisk og eventuelt tager et tilskud af D-vitamin, så er du på rette vej. Det kan være en nydelse for nogle at tage et glas vin eller en øl, og nogle nyder også deres tobak. Det bedste ville dog være at undgå tobakken og holde sig inden for de syv genstande som kvinde og 14, hvis du er mand.

Ønsker du mere viden om Demens, så kan du deltage på vores konferenceDemens – fokus på forebyggelse, behandling og pleje’, som afholdes den 6. og 7. september i henholdsvis København og Århus. I samarbejde med direktør for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, overlæge og Ph.D. på Demensklinikken på Odense Universitetshospital, Annette Lolk, samt professor og direktør for Research Centre for Brain Injury Rehabilitation, Jesper Mogensen, der har demens som et af sine primære forskningsområder, inviterer IFPE nu dig og dine kolleger til den spændende konference.

Få i dag kurset til en eksklusiv pris á 3.500,- ekskl. moms (normalpris 4.500,- ekskl. moms). Anfør venligst rabatkoden ‘HR-DEMENS‘ i kommentarfeltet ved tilmelding.

Læs mere om konferencen samt tilmelding her. Vi håber at se dig til en spændende og givende dag.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin
1 2 3 5