Ansættelsesophør med omtanke

Fyringer er ubehagelige for alle parter, men de kan til tider være nødvendige. Men hvis ikke afskedigelser håndteres ordentlig, kan de skabe langt større problemer, end de læser. Derfor giver IFPE dig nu 9 trin til en fornuftig afskedigelse.

Det er muligt, at varetage en fyring, så den styrker tilliden til ledelsen og organisationen. Men hvis den ikke foretages med højde for en række vigtige parametre, kan en fyring også svække tilliden til hele organisationen. Derfor er det vigtigt med en god fyringsstrategi, så organisationen fremstår mere sammentømret og loyal i sidste ende.

  • Kend jeres Q&A: Hvem skal fyres? Hvorfor? Hvornår? Hvordan? Og hvad sker der med den øvrige del af organisationen? Er der fastlagt en tidshorisont? Osv.
  • Historien bag: Baggrunden for fyringerne skal give mening i en proces, der ellers for medarbejderne kan være ret meningsløs. Historien skal udpege de aktører, der har ansvaret. Ligeledes bør historien rumme et fremtidsperspektiv, så medarbejderne tilbage kan se lys for enden af tunnelen.
  • Formål: Meld de nye mål klart ud og gør disse målbare fra starten, så det er muligt at stille skarpt på andet end ansættelsesophøret.
  • Kommunikation til interessenter: Afklar hvorvidt samarbejdspartnere og kunder vil have gavn af informationen og i så fald i hvilket omfang og hvilken form, så dette ikke skaber bekymringer fremadrettet.
  • Den nye strategi: Hvordan vil organisationen arbejde i den kommende tid for at nå sine nye mål? Hvilke indsatser vil der være både før og efter, at medarbejderne er afskediget?
  • Tidsplan: En tidsplan er et godt redskab til at skabe overblik over processen. Der er typisk brug for en tidsplan både før og efter ansættelsesophøret finder sted, således engagementet fra den øvrige del af organisationen fastholdes og styrkes.
  • Forberedelse af lederne: Som leder træder man i høj grad i karakter og bliver eksponeret, når man foretager fyringer. Både det lederen gør eller ikke gør vil blive lyttet til og fortolket på i denne periode.
  • Lyt til medarbejderne: Giv alle medarbejdere mulighed for at ytre bekymringer eller spørgsmål under en fyringsrunde og besvar alle spørgsmål med samme engagement.
  • Er vi nået i mål?: Fyringer kan nedbryde en organisationskultur på få øjeblikke. Det er derfor vigtigt at tænke over strategien. En ”succesfuld” fyringsrunde vil ofte vise sig ved mere engagerede medarbejdere og en organisation, der er blevet bedre til at sætte dagsordener fremadrettet.

Lykkes man med en fyringsrunde og formår man at skabe engagement hos den resterende del af organisationen, vil virksomheden stå stærkere i sidste ende og høste frugterne af det hårde arbejde. Læs meget mere om ansættelsesophør her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Brug dit neværk!

Vær ydmyg, når du bruger dit netværk.

Et godt netværk kan være behjælpelig i mange sammenhænge, bl.a. til jobsøgning eller nye kunder. Derfor handler det også om at bruge sit netværk rigtigt.

Peter Bang Fasting Bauer, headhunter og partner i Humantrust, har nogle gode råd til hvordan man bedst anvender sit netværk. Det handler således om at være konkret, så folk i dit netværk ved hvad du skal have hjælp til. Find ud af hvem der præcist kan hjælpe dig, og endvidere fokusér på, at du ikke spammer dit netværk, for så ender det med, at de ikke vil hjælpe dig, når du virkelig har brug for dem!
Endelig er det helt afgørende, at du er ydmyg og venlig, når du kontakter folk i dit netværk.

Peter Bang Fasting Bauer afslutter med, at man ikke skal være bange for at bruge sit netværk. Bliver man selv spurgt om hjælp af en i sit netværk, vil man jo også gerne hjælpe, og derfor er der ingen grund til at være nervøs for at spørge om hjælp – det er det, netværk handler om.

Læs mere om rekruttering via de sociale medier www.ifpe.dk 

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Må du fyre over sms?

AFSKEDIGELSER: Virksomhederne bruger for skrappe metoder til at fyre deres medarbejdere, mener fagforeninger. Se http://www.ifpe.dk/personalejura-uddannelsen.html

Metoderne til at fyre medarbejdere er blevet skrappere. Virksomheder sender i stigende grad fyresedlen via en sms-besked, siger flere fagforeninger. »Vi hører oftere fra vores lokalafdelinger, at fyringer sker over sms. Der findes ingen opgørelser over dette, men det er bestemt ikke unormalt, lad mig sige det på den måde. Der er en forflygtigelse blandt lederne om at tage den svære samtale,« siger Kasper Palm, der er faglig sekretær i Dansk Metal. Lignende historier fortæller også Marianne Vind, der er næstformand i HK/ Privat. Ifølge hende er det udbredt blandt fagforeningens fyrede medlemmer at få første kendskab til opsigelsen i postkassen eller over en smsbesked.
Desuden siger hun, at ledere sagtens kan finde på at fyre ansatte før eller under højtider som julen – eller i perioder, hvor der hersker alvorlige kriser som sygdom eller skilsmisse i den ansattes privatliv.

Bliv klogere på personalejura her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Der består ikke en fuldstændig fredning for kvinder i fertilitetsbehandling. 

De færreste arbejdsgivere er efterhånden i tvivl om, at man skal være varsom med at opsige gravide eller kvinder på barsel. Men hvad med de kvinder, der undergår en – ofte meget langvarig – fertilitetsbehandling? Er arbejdsgiver afskåret fra at opsige i den situation? Udgangspunktet vedrørende opsigelser og fertilitetsbehandling er, at medarbejdere ikke er beskyttet mod opsigelser i den udredningsfase, hvor det afgøres, hvilken graviditetsfremmende behandling, der skal anvendes. Der indtræder derimod beskyttelse, når fertilitetsbehandlingen konkret påbegyndes. Der består således ikke en fuldstændig fredning for kvinder i fertilitetsbehandling.

Få indblik i lovgivningen inden for forskelsbehandling i ligebehandlingsloven. Læs mere her 

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Bortvisning vs. opsigelse

I takt med den dynamiske udvikling i virksomhedens aktiviteter sker det ikke sjældent, at medarbejderens arbejdsopgaver ændrer karakter over tid, helt eller delvist. Dette kan ske i en styret formaliseret proces, men sker undertiden også uformelt, uden at parterne tager stilling til, hvad det måtte have betydning for medarbejderens ansættelsesforhold. 

Hvad sker der, når medarbejderen ikke længere vil varetage de samme opgaver som hidtil? Kan medarbejderen opsige sin stilling delvist? Eller kan arbejdsgiver betragte det som en fuld opsigelse , og hvordan skal situationen i øvrigt håndteres? Sø-og Handelsretten har den 6. marts 2012 afsagt dom om dette spørgsmål. Sagen omhandlede en medarbejder , som oprindeligt var blevet ansat som salgssekretær. På et tidspunkt, hvor der var travlhed i virksomheden , tilbød hun at varetage en driftslederfunktion sideløbende med sit job som salgssekretær.

Få styr på lovgivningen i ansættelsesret her

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Ansatte degraderes til børn

Jobindsatsen har længe været regeringens smertensbarn. Et opgør med 00’ernes beskæftigelsespolitik og de kommunale jobcentre lurer forude. Se http://www.ifpe.dk/hr-konsulent-uddannelsen.html

Det handler om job, job, job og job for regeringen frem mod næste valg. Men de er ikke de eneste. I årtier har skiftende regeringer kæmpet med at finde den rigtige model for, hvordan man får flere arbejdsløse hurtigere i beskæftigelse – og gerne for færre penge. Til januar fremlægger regeringen et udspil til en grundlæggende reform af den såkaldte aktive beskæftigelsesindsats. Derfor har et ekspertudvalg under Beskæftigelsesministeriet med den tidligere socialdemokratiske skatte- og sundhedsminister Carsten Koch i spidsen siden februar kulegravet kvaliteten af den 11 mia. kroner dyre beskæftigelsesindsats. Udvalget har endnu ikke fremlagt sine anbefalinger, men flere partier på tværs af Folketinget har allerede rettet kikkerten mod de kommunale jobcentre. I dag, mere end et halvt år inden udvalget leverer sine endelige anbefalinger – og på dagen hvor SF begynder sit årlige sommergruppemøde – retter partiet nu en hård kritik mod landets 94 kommunale jobcentre, som ifølge politisk ordfører Jonas Dahl ikke leverer nok for pengene. Som det første af regeringens partier er SF nu klar med et forslag til den kommende beskæftigelsesreform, der skal give a-kasserne mulighed for at hjælpe ledige med at komme i arbejde i stedet for jobcentrene. »Fordelene ved a-kasserne er, at de i endnu højere grad kan hjælpe med og har interesse i at få de ledige i arbejde, fordi de kender den lediges faglige kompetencer, ståsted og de arbejdsmuligheder, der er i lokalområdet,« siger Jonas Dahl, der henviser til erfaringer fra Dansk Metal, hvor a-kassen har hjulpet over 1.300 medlemmer i nyt arbejde. Regeringen forventer at bruge knap 5,6 mia. kroner på aktivering af ledige i 2013. Men hvis a-kasserne fremover skal stå for den opgave, vil man ifølge SF kunne forbedre de offentlige finanser med en halv til en mia. kroner som følge af blandt andet færre udgifter til aktivering og dagpenge. »Hvis a-kasserne viser, at de kan løfte den her opgave bedre end jobcentrene eller de private aktører – som, vi tror, de kan – så skal de naturligvis belønnes og have de penge, som normalt ville gå til jobcentrene,« siger Jonas Dahl.

Læs mere om uddannelse og jobmuligheder her

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Der mangler graduering i toppen af skalaen

Censor og tidligere administrerende overlæge, Poul Jørgen Ranløv, der har 40 års erfaring som censor i intern medicin og kirurgi på universiteternes sundhedsvidenskabelige fakulteter mener, at 13-skalaen skal genindføres, da den giver et mere nuanceret billede af de studerendes evner. Se http://www.ifpe.dk/employer-branding-522.html

Poul Jørgen Ranløv synes nemlig ikke, at den nuværende 12-skala gør det umuligt at belønne de allerbedste præsentationer.

Hans udmelding kommer i kølvandet på, at det er kommet frem, at 16 procent af de beståede eksamener udløser topkarakteren 12. Endvidere bliver det kritiseret, at de studerende kan gange deres gennemsnit med 1,08, såfremt de påbegynder deres videregående uddannelse inden for to år efter studentereksamen.

Poul Jørgen Ranløv mener, at det er svært, at adskille de virkeligt gode fra de rigtigt gode, og dem der bare er gode. Generet mangler der graduering i toppen af skalaen.

Der er ingen tvivl om, at 12-skalaen er mere sammenlignelig med udenlandske karakterskalaer end 13-skalene, men Poul Jørgen Ranløv mener stadig, at der er stor forskel, ”Herhjemme er det alene karakteren, de bliver set på. I udlandet er der samtaler, tests, jo psykotekniske prøver undervejs i studiet, og det er med til at tegne et mere nuanceret billede af den studerende, der ikke alene er bestemt af karakteren.” Hertil tilføjer han, at han i sin tid som ledende overlæge har været med til at ansætte mange yngre læger, ”Når man ansætter, kigger man også på karaktererne, og jo mere differentieret karakterskalaen er, jo mere nuanceret et billede tegner det af ansøgeren.”

Læs mere om bedre rekruttering her. I dag tilbyder vi kurset til en fordelagtig pris på kr. 3.500,- (normalpris: 4.500,-). Anfør HR-NEWS i kommentarfeltet for at opnå rabatten.

Berlingske 3. august 2016, 1.sektion, side 4

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Køb af mobilbilletter på arbejdstelefon medførte bortvisning

Det er af Højesteret netop blevet afgjort, at en bortvisning af en medarbejder, der købte togbilletter til privat brug på en arbejdstelefon, var berettiget. 

Denne sag drejede sig om en medarbejder, der i en virksomhed fik udleveret en smartphone til arbejdsbrug i forbindelse med sin ansættelse i virksomheden. Medarbejderen havde ikke fået fastlagt nogen retningslinjer, hverken skriftligt eller mundtligt vedrørende brugen af telefonen.

I en stikprøvekontrol blev denne medarbejders telefonregning udplukket, og her opdagede arbejdsgiveren, at medarbejderen i en periode på 5 måneder via en app havde købt togbilletter på samlet 1.282 kr. på arbejdsgiverens regning.

Bortvisning 
Herefter gav arbejdsgiveren medarbejderen mulighed for selv at opsige stillingen, hvilket medarbejderen nægtede, og som følge af dette, bortviste arbejdsgiveren medarbejderen. Medarbejderen lagde herefter sag an mod arbejdsgiveren med krav om løn i opsigelsesperioden samt godtgørelse for bortvisningen, da han ikke mente, at den var berettiget.

Argumentet, medarbejderen brugte, var, at han havde betalt multimedieskat af 3.000 kr, og han var derfor af den overbevisning, at han måtte betale private udgifter over telefonen for tilsvarende.

I afgørelsen lagde byretten vægt på, at medarbejderen ikke havde modtaget nogen retningslinjer om brugen af telefonen, hverken mundtligt eller skriftligt, og det var altså ikke en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, så bortvisningen var derfor ikke berettiget.

Østre Landsret uenig i afgørelsen 
Østre Landsret var dog uenig i dette og fandt, at selvom medarbejderen ikke havde modtaget nogen instrukser, burde han have været klar over, at man ikke må bruge arbejdstelefonen til private formål og udgifter. Endvidere mente de ikke, at det faktum, at han betalte multimedieskat, på nogen måde kunne føre til en tro om at måtte købe billetter på telefonen for et tilsvarende beløb. Altså frifandt Østre Landsret arbejdsgiveren.

Værd at bemærke 
Spørgsmålet, sagen egentlig gik ud på, var, hvorvidt en medarbejder kan anse arbejdstelefonen som et personalegode på lige fod med lønnen, og at man altså derfor selv frit kan disponere over telefonen, ligesom man kan med lønnen.

Dommen statuerer, at blot fordi en medarbejder har fri telefoni, retfærdiggør det ikke, at man som medarbejder må bruge telefonen til privat brug. Altså skal det ikke anses for værende en del af lønnen.

Synes du, dette var spændende, og vil du gerne blive klogere på området for personalejura, så deltag i ”Personalejurauddannelsen”. Læs mere her

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Jobsøgende afvist fordi hun er lesbisk

Man må ikke bruge folks seksuelle overbevisning som gyldig afslagsgrund til en jobsøgende. 

Det måtte en privat virksomhed sande, da man gav en lesbisk kvinde afslag, fordi man tidligere havde haft uheldige erfaringer med “sådan en”. Den begrundelse er ulovlig, fastslog Ligebehandlingsnævnet. Den kvindelige ansøger har fået tilkendt en erstatning på 25.000 kr. af Ligebehandlingsnævnet, efter at hun fik afslag på et job med den begrundelse, at hun er lesbisk. Det undrede kvinden, da tidligere medarbejderes seksuelle orientering jo ikke havde noget at gøre med hendes kvalifikationer.

Få indblik i lovgivningen herunder Ligebehandlingsloven og kom sikkert gennem rekrutteringsprocessen. Læs mere her

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Pengeregn over danske topchefer

I Topcheferne i de danske C20-selskaber oplevede en samlet lønfremgang på 22 pct. fra 2013 til 2014. Udenlandske direktører presser lønniveauet op. 


Det er blevet mere lønsomt at være topchef i de største børsnoterede virksomheder herhjemme.  Lønnen til topcheferne i C20- virksomhederne er steget 22 pct. fra 2013 til 2014, viser Jyllands-Postens gennemgang af topcheferne lønpakker, som de er offentliggjort i årsregnskaberne.  Topchefernes løn stiger hovedsageligt, fordi deres bonus stiger. Hvor grundlønnen blot stiger 6 pct., skyldes resten den variable del af lønnen. Det hænger sammen med, at virksomhederne har klaret sig godt.  »Det er et udtryk for, at den danske økonomi ikke har det så dårligt, som vi går og fantaserer om. Virksomhederne har haft et godt år målt både på resultater og aktiekurser, og det er noget, som man belønner,« siger professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet.
Læs mere om ledelse her

facebooktwittergoogle_pluslinkedin
1 2 3 9