Mobiltelefoner ødelægger dagdrømmene

Konstante notifikationer om opslag og beskeder får os til at tjekke mobilen flere gange dagligt.

Det konstante forbrug af smartphonen hver eneste gang vi har et øjeblik, ødelægger vores chance for at dagdrømme. Dagdrømmeri er ellers en god ting, mener Albert Gjedde, professor i neurobiologi hos Københavns Universitet.

Han siger, at dagdrømmeri styrker vores evne til at planlægge og træffe beslutninger.

Når vi dagdrømmer, gennemgår vi oplevelser, og tænker over fremtidige planer, der er baseret på vores erfaringer –en form for læringsproces.

Det hjælper blandt andet på vores evne til at forudse udfordringer og styrker vores kreativitet, siger han.

 Vi får en generation, der ikke planlægger

Problemet er, at når der dukker en notifikation op, bliver hjernen belønnet med dopamin.

Det gør os afhængige af at hele tiden skulletjekke, hvad der sker.

– Det betyder, at al den tid, vi skulle bruge på at planlægge vores fremtidige træk – det, jeg kalder dagdrømmeri – den går tabt, fordi vi hele tiden “er på”, siger Albert Gjedde i ‘Go’ morgen Danmark’.

Albert Gjedde frygter især konsekvenserne for den yngre del af befolkningen.

– En hel generation vokser op uden den her planlægningstrang, som vi andre er kommet til, fordi vi ikke havde smartphones, dengang vi var omkring puberteten.

– Det får de konsekvenser, at de kommer til at handle impulsivt og kommer til at møde ting, de ikke har forudset. Man får, så at sige, en tilværelse og et samfund i konstant krise, fordi der er nogle ting, der sker hele tiden, der ikke er styr på, lyder det fra professoren.

Derudover kan det konstante brug af smartphonen påvirke vores empati, samt evne til at opbygge almindelige menneskelige relationer.

Hos IFPE sætter vi fokus på hjernen og læring. Læs mere her

Kilde TV2 10 juli 2017

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Gravide skal have hjælp til at undgå sygemeldinger

Gravide kvinder har i gennemsnit 48 sygedage inden deres barsel begynder. Det er alt for højt og bør forebygges, mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

Der er naturligvis et utal af årsager til sygedagene, og derfor bør vi være bedre til at møde den enkelte og tilbyde hjælp og vejledning allerede tidligt i graviditeten.

Tallet dækker både over gravide med store gener, som må sygemeldes i flere måneder, og over andre, der har få sygedage.

Sygedage kan forebygges

Ifølge Pia Olsen Dyhr bør vi kunne forebygge mange af sygedagene. På den baggrund foreslår SF, at alle gravide skal have ret til mindst to forebyggende besøg af en jordemoder på deres arbejdsplads under graviditeten.

På dagsordenen kan der være, hvilke udfordringer der kan være ved den enkeltes arbejde i forhold til graviditeten. Jordemoderen kan dermed selv se, hvilke arbejdsopgaver kvinden har og forudse eventuelle problemer, før de opstår.

Norges har en forsøgsordning

I Norge har de opnået flotte resultater med en forsøgsordning. Der har gravide fået tilbud om tre jordemoderbesøg. Resultatet var at sygefraværet blev bragt ned fra 17 uger til seks uger.

Forsøgsordningen er dog ikke gratis. Omkring 60 millioner ifølge SF’s beregninger. Men på den anden side kan pengene tjenes ind, ved at de ekstra arbejdsdage vil give flere skatteindtægter, og samtidig vil det offentlige spare millioner på sygedagpenge.

Venstre og dansk arbejdsgiverforening er umiddelbart positive overfor forslaget.

Hos IFPE sætter vi fokus på sygefraværet og inviteret derfor til Temadag om Sygefravær. Læs mere her

Kilde – Pia Olsen Dyhr, TV2 25. juli 2017

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

To ministre afskediget efter kæmpe IT-skandale

Sveriges IT-skandale, der specielt har fået stor opmærksomhed den sidste måned, tog sit udspring tilbage i 2015. Da valgte Transportstyrelsen at haste igennem med en outsourcingsaftale, der sendte driften af styrelsens it-drift videre til IBM og underleverandør i blandt andet Serbien og Tjekkiet.

Dette resulterede i at ikke-sikkerhedsgodkendte medarbejdere har haft adgang til særlig følsomt persondata – som blandt andet hemmelige identiteter på svenske sikkerhedsfolk og information om landets infrastruktur.

Dette vides ikke i hvilket omfang denne utilsigtede dataadgang er blevet benyttet.

I januar i år blev Transportstyrelsen generaldirektør Maria Ågren fyret og desuden idømt en bøde på 70.000 kroner for at bryde reglerne for, hvordan persondata håndteres.

I dag har så to svenske ministre har forladt deres poster i regeringen som konsekvens af den verserende it-skandale.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, udtaler i dag om sin beslutning at  ”Jeg vælger det, som er bedst for landet. Jeg vil ikke bringe Sverige ud i en politisk krise,”

Læs mere om IT-kriminalitet her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Samsung præsenterer flot regnskab

Verdens største mobiltelefonproducent, Samsung Electronics, har tjent flere penge i andet kvartal i år end nogensinde før. Dette konkluderes efter kvartalsregnskabet blev offentliggjort tidlige på dagen.

Fra april til juni havde Sydkoreas største virksomhedsgruppe et overskud efter skat på 61,5 milliarder kroner. Dette er en forbedring på 85 procent ift. året før.

Kontrast i forhold til sidste år

Det markante overskud står i stor kontrast til sidste års problemer, hvor virksomheden tabte et beløb svarende til 30 milliarder kroner, efter Samsung var nødsaget til at tilbagekalde deres nye Galaxy Note-smartphone. Årsagen var defekte batterier i en stor del af mobiltelefonerne.

Hos IFPE udbyder vi en lang række finanskurser, der er tilpasset behovet i det danske erhvervsliv. Læs blandt andet om hvordan man knækker et regnskab her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Vil du have succes med SoMe, må du sikre det gode content!

På flere og flere arbejdspladser arbejder man med brugen af content marketing på de sociale medier. Dette sætter dog i højere grad et krav til kvaliteten af det offentliggjorte indhold. Hos IFPE har vi derfor samlet en række vigtige overvejelser, som du bør arbejde med i forhold til dit content på sociale medier.

Det gode content er vigtigt, da dette har evnen til at sikre virksomheden det bedste afsæt for engagement og dialog med målgruppen. Det gode content sælger, men uden at du gør dette i direkte tale.

Gør dit content tilgængeligt
Indholdet skaber først reelt værdi, når dette gøres tilgængeligt for virksomhedens målgruppe. Overvej derfor, hvor størstedelen af jeres målgruppe er aktiv og publicér dernæst jeres indhold her. Dette kan både være via nyhedsbreve, betalte annoncer på sociale medier, deling fra en virksomhedsside på diverse sociale medier, deling fra en personlig profil på LinkedIn osv. Der er mange muligheder at overveje, når virksomhedens budskab og content marketing skal spredes.

Glem ikke værdiskabelsen
Det vigtigste ved succesfuldt content på sociale medier eller i nyhedsbreve er, at dette skal skabe værdi for den pågældende læser. Læseren af budskabet skal ikke føle dette som en salgstale, men i stedet som en reel berigelse. Det er derfor vigtigt, at virksomheden kender sin målgruppe og ved, hvilke interesser denne har.

Jo mere anvendeligt desto bedre
Indhold som kan implementeres direkte i hverdagen har langt højere succesrate. Derfor er det essentielt at virksomhedens content marketing indsats er så brugbar og praktisk anvendelig som mulig. Denne strategi vil i sidste ende gøre, at læseren tænker på jeres virksomhed, når der skal købes et produkt eller en ydelse.

Troværdighed
Høj troværdighed handler i høj grad om virksomhedens relation til den enkelte læser. Jo højere troværdighed desto bedre ser du ud i læserens øjne.

Gør indholdet delevenligt
Alting bliver mere troværdigt, når det kommer fra en tredjepart. Gør derfor virksomhedens content marketing delevenligt. Når en af virksomhedens artikler så læses via én person, der har delt den i sit netværk, vil denne virke mere troværdig i modsætning til, hvis virksomheden selv var afsender på artiklen. Alt efter hvilket website, der benyttes, findes der en række forskellige plugins, som kan installeres. Der findes både plugins til Facebook, LinkedIn, Twitter, Google+ osv. Blot vælg de sociale medier, som virksomheden selv benytter og hvor virksomhedens målgruppe er.

Læs meget mere om content marketing og sociale medier her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Eccos nye stjerneskud i Kina kører i højt tempo og kender vigtigheden af efteruddannelse

Sarah Chu på kun 32 år er netop blevet headhuntet til at varetage stillingen som Marketingchef i Shanghai for den verdensomspændende skokæde Ecco. Hun er en kvinde med tårnhøje ambitioner, der er drevet af konstante udfordringer. Da Sarah Chu var en lille pige, var det ikke prinsessedrømmen, men drømmen om viden og en ph.d., der vakte interesse hos Eccos nye stjerneskud. Ønsket om hele tiden at blive klogere, udfordre sig selv og nå sine mål har altid været en drivkraft for Sarah Chu. Hun har altid været bekendt med vigtigheden af at dygtiggøre sig, hvilket tidligere på året gav pote, da hun modtog prisen ”Young Professionel of The Year” af det danske handelskammer i Kina.

Sarah Chu sidder aldrig stille. Det næste kortsigtede mål er, at lære de 3.000 forskellige kinesiske tegn, så hun kan lære at skrive og forstå præsentationer på kinesisk. Det er på denne måde hun hele tiden bevæger sig fremad og op i hierarkiet på arbejdspladsen. Hun startede efter økonomistudierne på CBS i en stilling hos Ecco i Amsterdam inden for retail. Og siden da har hun kun haft fokus på at dygtiggøre sig, arbejde med stort engagement og få karrierevalget til at gå op i en højere enhed med ønsket om familie. Sarah Chu har succes på både arbejdsfronten men i særdeleshed også hjemmefronten. For blot fem måneder blev hun mor til en lille dreng, og maner derfor myten til jorden om at en kvinde ikke kan have en topstilling og samtidig være mor. Sarah Chu fortæller, at arbejdsvanerne selvfølgelig har ændret sig en smule nu, men bestemt stadig tillader en topstilling i den verdensomspændende skokæde. Både morgener og aftener, når sønnen sover, har Sarah Chu computeren fremme for at følge trop med arbejdet.

Hun understreger, at alle kvinder selv skal have lov at bestemme, hvordan de ønsker at balancere arbejde og familieliv. Sarah Chu er i hvert fald eksemplet på, at det hele kan lade sig gøre.

Er du blevet inspireret af drivkraften og det høje tempo hos Sarah Chu, kan du selv tage et kig på dit næste kompetenceløft eller efteruddannelse hos IFPE her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

6 tips til forbedret e-mail marketing

Det stigende brug af e-mail marketing, skyldes i høj grad de muligheder e-mails og nyhedsbreve giver virksomheder for salg. Men hvad bruger jeres virksomhed egentlig sin mailingliste til? Det er vigtigt at værne om sin mailingliste og ikke kun sende gode tilbud og rabatkoder til de potentielle kunder.

Det er de færreste, der formår at ramme plet, når de sender e-mails ud, hvilket er spild af kræfter og mindsker det potentielle salg. Det er derfor essentielt, at man som bruger af e-mail marketing hele tiden fokuserer på sine statistikker og sammenligner e-mails for at forbedre åbningsrater, klikrater, unsubcribe rater, soft og hard bounces mv.

IFPE giver dig nu 6 hurtige tips, der kan forbedre din succesrate ved e-mail marketing og dermed også forbedre dit salg:

1. Emnefelt – Kort, enkel og beskrivende.

2. Undgå spamfilteret – Brug ikke ordet spam og hold igen med både Caps Lock og udråbstegn.

3. Hard bounces – Ryd jævnligt op i dine lister med bounces for ikke at ende i dine eksisterende modtageres spamfiltrer.

4. Soft bounces – Hold øje med midlertidigt utilgængelige modtagere, da flere uåbnede mails grundet ferie, sygdom etc. kan ende med, at diverse mailsystemer sletter dine e-mails.

5. Hold dig opdateret – Bliv ved at gennemgå dine statistikker.

6. Tilpas dine e-mails – Hold dig opdateret på nyheder inden for e-mail marketing i dag. Tilpas evt. dine mails til mobilen da 64 % af alle beslutningstagere åbner mails via tablets og mobilenheder.

Læs meget mere om e-mail marketing her

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Hvordan prioriterer man, når alt har førsteprioritet?

Du kender det sikkert godt. Du vil for mange ting og når kun halvdelen og så kan din samvittighed ikke følge med. Så hvordan prioriterer man lige en to-do liste, der er milelang og hvor alle punkter er lige vigtige? Det kræver benhård prioritering i hverdagen, hvis du skal nå mest muligt af din to-do liste og ikke føle dårlig samvittighed, når nogle af tingene bliver nødt til at vente til næste dag.

Det er vigtigt at lære, at man også godt må sige nej en gang imellem. Nej til chefen og nej til kollegerne, når de kommer med ”hasteopgaver”, der gør din liste med opgaver længere og dermed forsinker alle de andre førsteprioriteter på listen.

Men heldigvis er der hjælp at hente, så du kan optimere din tid bedst muligt og nå flest mulige opgaver i løbet af din arbejdsdag. Hos IFPE har vi samlet en række gode råd til dig, der gerne vil have bedre overblik og opnå større effektivitet.

2-minutters reglen: Hvis opgaven kan løses på 2 minutter, skal den løses med det samme, således din to-do liste ikke bliver unødigt længere.

Definér din kerneopgave: Jo stærkere du har defineret din rolle, opgave og formål, jo lettere har du ved at sortere i de opgaver, der ender på dit skrivebord.

Snyd din hjerne: Forestil dig, at du kun kan arbejde to timer om dagen. Hvilke opgaver vil du så løse? På denne måde tvinger du din hjerne til at prioritere dine opgaver.

Post-it noter: Skriv de vigtigste opgaver ned på post-it noter og hav dem foran dig i fysisk form, således du bedre kan se opgaverne for dig og mingelere rundt med dem.

Lær, at sige pyt: Når du først har fået overblik over de opgaver, der er vigtigst at nå, bliver det også nemmere at sige ’pyt’ til alt det, du ikke når. For du kan ikke nå det hele. Men du kan nå det, du virkelig gerne vil nå og som har prioriteret.

Lær meget mere om personlig effektivitet her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Ansættelsesophør med omtanke

Fyringer er ubehagelige for alle parter, men de kan til tider være nødvendige. Men hvis ikke afskedigelser håndteres ordentlig, kan de skabe langt større problemer, end de læser. Derfor giver IFPE dig nu 9 trin til en fornuftig afskedigelse.

Det er muligt, at varetage en fyring, så den styrker tilliden til ledelsen og organisationen. Men hvis den ikke foretages med højde for en række vigtige parametre, kan en fyring også svække tilliden til hele organisationen. Derfor er det vigtigt med en god fyringsstrategi, så organisationen fremstår mere sammentømret og loyal i sidste ende.

  • Kend jeres Q&A: Hvem skal fyres? Hvorfor? Hvornår? Hvordan? Og hvad sker der med den øvrige del af organisationen? Er der fastlagt en tidshorisont? Osv.
  • Historien bag: Baggrunden for fyringerne skal give mening i en proces, der ellers for medarbejderne kan være ret meningsløs. Historien skal udpege de aktører, der har ansvaret. Ligeledes bør historien rumme et fremtidsperspektiv, så medarbejderne tilbage kan se lys for enden af tunnelen.
  • Formål: Meld de nye mål klart ud og gør disse målbare fra starten, så det er muligt at stille skarpt på andet end ansættelsesophøret.
  • Kommunikation til interessenter: Afklar hvorvidt samarbejdspartnere og kunder vil have gavn af informationen og i så fald i hvilket omfang og hvilken form, så dette ikke skaber bekymringer fremadrettet.
  • Den nye strategi: Hvordan vil organisationen arbejde i den kommende tid for at nå sine nye mål? Hvilke indsatser vil der være både før og efter, at medarbejderne er afskediget?
  • Tidsplan: En tidsplan er et godt redskab til at skabe overblik over processen. Der er typisk brug for en tidsplan både før og efter ansættelsesophøret finder sted, således engagementet fra den øvrige del af organisationen fastholdes og styrkes.
  • Forberedelse af lederne: Som leder træder man i høj grad i karakter og bliver eksponeret, når man foretager fyringer. Både det lederen gør eller ikke gør vil blive lyttet til og fortolket på i denne periode.
  • Lyt til medarbejderne: Giv alle medarbejdere mulighed for at ytre bekymringer eller spørgsmål under en fyringsrunde og besvar alle spørgsmål med samme engagement.
  • Er vi nået i mål?: Fyringer kan nedbryde en organisationskultur på få øjeblikke. Det er derfor vigtigt at tænke over strategien. En ”succesfuld” fyringsrunde vil ofte vise sig ved mere engagerede medarbejdere og en organisation, der er blevet bedre til at sætte dagsordener fremadrettet.

Lykkes man med en fyringsrunde og formår man at skabe engagement hos den resterende del af organisationen, vil virksomheden stå stærkere i sidste ende og høste frugterne af det hårde arbejde. Læs meget mere om ansættelsesophør her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin

Forandringsledelse på dagsordenen

Forandringerne står i kø på mange arbejdspladser. Vi lever i en foranderlig verden, hvor det der er en realitet i dag formentlig ikke er det i morgen. Dette er virkeligheden for mange ledere i det private såvel som offentlige erhvervsliv.

I en undersøgelse har 2 ud af 3 lederes på tværs af forskellige brancher ytret, at de forandringer, som de selv har stået i spidsen for det seneste år, har ført til en væsentlig ændring af deres ledelsesopgave.

Ofte er forandringer på arbejdspladsen ikke i sig selv svære at forholde og tilpasse sig til. De praktiske og formelle aspekter af forandringerne er ofte sat i rammer og derfor ikke de sværeste at forholde sig til. I stedet er mange ledere udfordret af de relationelle ændringer, som forandringerne afstedkommer. Ledelsesopgaven vanskeliggøres i forsøget med at forene den eksisterende arbejdskultur med forandringen, skabe motivation og engagement hos medarbejderne overfor de nye tiltag og generelt sikre en stabil drift gennem hele forandringsperioden.

De mest typiske forandringer har det seneste år været omstruktureringer, faglig fornyelse, nye IT-systemer og besparelser og disse har især fyldt meget af ledernes tid.

Selvom der kan være store forskelle på forandringer på tværs af forskellige organisationer, er der også mange fællestræk. Nogle af disse fællestræk har vi sammenfattet i form af nedenstående punkter:

  • Lyt til alle bekymringer og ønsker: Hav et sted hvor alle under en organisationsændring kan komme af med deres bekymringer eller ønsker og blive hørt.
  • Bank ikke medarbejdere på plads: Det hjælper ikke at banke folk på plads under en organisationsændring. Ofte er det medarbejdernes, der kender konteksten bedst, så det er vigtigt med en ligeværdig samtale om forholdene.
  • Hav is i maven: Der kommer til at ske fejl i løbet af forandringsprocesser. Nogle gange kræver dette, at man som leder har is i maven og stoler på sin fornemmelse af, hvad der kan gå galt og hvor der er plads til at fejle.
  • Vær ærlig og tydelig i din kommunikation: Medarbejdere har brug for en ordentlig tone og kommunikation for ikke at blive urolig under en organisationsændring. Dette fordrer den bedste opgaveløsning.
  • Vær tilgængelig: God forandringskommunikation handler i høj grad om tilstedeværelse overfor medarbejderne og fortælle de vigtigste detaljer og argumenter for organisationsændringen.
  • Vent med ting, der ikke haster: Nogle forandringer kan måske vente lidt med at blive implementeret. Hav styr på, hvad der kan lade sig gøre og hvilke omkostninger det kan medføre.

Læs meget mere om forandringsledelse her.

facebooktwittergoogle_pluslinkedin
1 2 3 51